Jeg havde d. 30. januar 2021 følgende debatindlæg i Helsingør Dagblad.
Vi skylder jer en stor tak
Af Claus Christoffersen, viceborgmester, Socialdemokratiet
I snart op mod et år har vi alle sammen levet med coronaen, som har vendt op og ned på mange af de ting, som vi tidligere har taget for givet.
Vi har ikke kunnet købe ind i de butikker, vi normalt bruger. Vi har ikke kunnet mødes med alle dem, vi gerne vil på en gang. Og vi har vi har ikke kunnet deltage i store fælles begivenheder. Mange har ikke kunnet gå på arbejde, virksomheder har måttet holde lukket, og vores børn og unge har ikke kunnet gå i skole.
Der har været afsavn, ensomhed og træthed. Men der har også været samfundssind, fællessang og energiske vandreture.
Mens skolerne, mange arbejdspladser og store dele af forretningslivet er lukket ned, og mange derfor holder sig hjemme og indendørs i vinterkulden, så er der en stor gruppe af medarbejdere, der igennem et helt år har sørget for at holde de samfundskritiske funktioner i gang. Dem er der grund til at hylde og rette en stor tak til. Tak er kun et lille, fattigt ord til at beskrive den indsats, som I har stået for.
I er hver morgen stået op og taget på arbejde for at varetage de kritiske funktioner på sygehusene, på plejecentrene, i hjemmeplejen, i politiet, i børneinstitutionerne, i supermarkederne og på mange, mange andre arbejdspladser. I er hver dag gået på arbejde med bekymringen for, om I nu ville bliver den næste, der blev smittet. Men I har gjort det uden at kny.
Vi skylder jer – frontmedarbejdere – en stor tak for indsatsen.
Krisen har i den grad vist, at ethvert samfund har brug for alle – og at vi alle er lige stillede i forhold til sygdomme. Uanset hvem vi er, hvor gamle vi er, hvad vi beskæftiger os og hvor vi bor, så kan ingen undgå risikoen for at blive smittet med covid-19. For vi er sociale væsener, der har brug for fællesskab, relationer og aktiviteter, og det er den cocktail, som covid-19 trives i.
Derfor er det også så svært for os at opgive fællesskabet og de menneskelige relationer, som vi nu har gjort i knap et år. Heldigvis er det kun for en kort tid endnu. Vaccinerne er nu på vej ud i samfundet og alt tyder på, at vi alle inden sommer kan nå at blive vaccineret to gange. Til den tid kan vi forhåbentlig kigge tilbage på en krise, som vi kom igennem ved fælles hjælp. Men også en krise, som vi kan lære noget af.
Vi skal huske fortsat at hjælpe hinanden: Ring til din familie og venner lidt oftere end du plejede, køb ind lokalt, så vi kan bevare vores lokale virksomheder og arbejdspladser, og send en rosende bemærkning afsted til velfærdssamfundets frontmedarbejdere.