Jeg havde den 26. oktober 2017 følgende debatindlæg i Helsingør Dagblad.

Få penge i kommunekassen

Af Claus Christoffersen, byrådskandidat for Socialdemokratiet

Borgmester Benedikte Kiær fra De Konservative skriver i et indlæg d. 24. oktober, at jeg tager helt fejl, når jeg beskriver økonomien i kommunekassen. Det gør jeg naturligvis ikke. Lad mig derfor tage bemærkningerne fra borgmesteren en for en.

For det første påstår Benedikte Kiær, at jeg tager fejl, når jeg i mit indlæg d. 18. oktober skriver, at kommunen har optaget lån på 11 millioner kroner på grund af en svag likviditet, dvs. få penge i kommunekassen. Det fremgår ellers af en nyhed på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside d. 30. august, at Helsingør Kommune har fået en lånedispensation på 11 millioner kroner i 2018 til en ”svag likviditet”, dvs. få penge i kommunekassen.

For det andet skriver borgmesteren, at det er usandt, når jeg skriver, at gælden i Helsingør Kommune er større end den gæld, det tidligere byråd efterlod. Det er dog ikke mine egne ord, men citeret direkte fra Venstres to medlemmer af byrådet i deres debatindlæg her i avisen d. 14. oktober. Det vækker da min bekymring i forhold til kommunens økonomi, når to medlemmer af det borgerlige flertal selv påpeger, at gælden er større end den, det tidligere byråd efterlod sig for fire år siden.

For det tredje tager Benedikte Kiær mig til indtægt for at ville have en kassebeholdning på 200 millioner kroner. Det har jeg ikke skrevet noget sted. Jeg påpeger blot i al stilfærdighed, at kommunens egen fremskrivning af økonomien viser, at vores fælles kommunekasse indeholder under 100 millioner kroner i 2020. Det synes jeg er alt for lidt.

For det fjerde påpeger borgmesteren, at jeg ikke tager højde for uforbrugte anlægsmidler, som overføres fra det ene år til det andet. Naturligvis gør jeg ikke det. Det siger jo ikke noget om kommunens reelle økonomiske situation at medregne penge, som kun er en kort periode i kommunekassen indtil de skal bruges til det formål, som de er afsat til.

For det femte påpeger Benedikte Kiær, at jeg beklager mig over det borgerlige flertals skattelettelse. Og her er vi helt enige. Skattelettelsen på 0,1 procent i personskatten betyder nemlig, at der kommer ca. 30 millioner kroner mindre i kommunekassen i de næste fire år. Og fra 2022 kommer der ca. 13 millioner kroner mindre i kassen hvert år, fordi statens tilskud til skattelettelsen udløber. Jeg ser meget hellere, at de penge forblev i kommunekassen, så der var en god likviditet og at der på sigt kunne investeres endnu mere i vores fælles velfærd.

Vejen til en attraktiv kommune går ikke over skattelettelser, hvor pengene hives ud af vores fælles kasse, men derimod via en velpolstret kommunekasse, som i de kommende år kan sikre gode skoler og en værdig ældrepleje. Det forudsætter penge i kassen.